Sony bruger Sunset Overdrive-font til PSN-udsalg

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-10-22

Vi er ikke sikre på om det er en pinlig brøler eller det ultimative kompliment, men Sony har tilsyneladende fundet inspiration hos Microsoft, da de skulle lave marketing-materialet for det seneste PSN-udsalg. Helt specifikt ligner den font, de bruger til at promovere udsalget, temmelig meget fonten fra det kommende Sunset Overdrives logo - og det er vel og mærke et Xbox One-eksklusivt spil.

Folkene bag spillet spottede selvfølgelig hurtigt ligheden:

"Hey @Playstation. Nice font. Glad you guys are excited for @SunsetOverdrive too", lyder det på spillets officielle Twitter.

Senere fulgte de op med mere info om fonten og dens tilgængelighed:

"The font is called "Overdrive Sunset" was made based off our original logo, and is public/free w/ our blessing.

Eftersom det er en gratis font, har ingen gjort noget forkert eller ulovligt, men vedkommende, der har lavet skiltet, kommer nok til at give en kvajebajer eller fire...

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage