Generelt understøtter PlayStation 4 ikke noget hardware eller controllere fra PlayStation 3, herunder rat (hvilket mange Logitech G27 er svært skuffede over) og fightsticks. Men folkene bag fighting-spillet Skullgirls Encore synes tilsyneladende at det er en skam, og arbejder på en måde at få spillets PS4-version til at virke med fightsticks til PS3.
Til Polygon fortæller de, at de har udviklet en særlig driver, der gør at spillet kan bruge de gamle fightsticks. Og når den driver er færdigudviklet, vil de dele den med alle andre udviklere, der skulle have lyst til at bruge den.
"Lab Zero feels very strongly about this: we think it's better for the consumer and the industry that you be able to spend your hard-earned money buying games instead of buying a new fight stick," siger studiets CEO, Peter Bartolow.
Det er værd at bide mærke i, at det her ikke betyder at PS4 generelt vil understøtte gamle fightsticks. Det er op til det enkelte spil at implementere driveren - men at det i det hele taget kan lade sig gøre er grund til optimisme, måske også for indehavere af andet PS3-grej, som for eksempel G27-rattet.