Dragon Age Keep er klar til beta-test

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-10-30

Når Dragon Age: Inquisition udkommer i næste måned, bliver det muligt at overføre sine valg og beslutninger fra tidligere DA-titler til spillet. Det sker via hjemmesiden Dragon Age Keep, som Bioware nu melder klar til betatest.

Ved at indføre sine beslutninger, valg og des lige fra seriens tidligere spil i Keep, kan man danne en slags baggrundshistorie for Inquisition, der har betydning for hvordan spilverdenen ser ud, når man starter spillet op. Der er i alt ni af disse tilstande, men man kan også vælge en "standard"-tilstand, hvis man ikke vil lade sine bedrifter i forgængerne have nogen betydning. Er man online, mens man spiller Inquisition, vil ens historievalg i det nye spil også blive tilføjet til Keep automatisk.

Vil du være med til betatesten, så skriv dig op på dragonagekeep.com. Det kræver at du har en Origin-konto.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage