Lynhurtige zombier i Call of Duty: Advanced Warfare

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-10-31

En Call of Duty: Advanced Warfare-trailer blev bragt på blandt andet Youtube tidligere i dag, men blev kort efter fjernet. Men hvad der vises på nettet bliver på nettet, og i dag er der fortsat med at dukke info op forskellige steder (eksempelvis her, som peger i én retning: flere zombier. Ikke at vi er overraskede, men nu er det om ikke andet bekræftet.

I traileren ser vi en soldat hjælpe en anden ind i en helikopter. Årsagen er horder af zombier i en brændende by. Kaos hersker i byen under helikopteren, og soldatens første spørgsmål til kollegaen lyder naturligvis: "Er du bidt?". Svaret? Ja, det får du i traileren...

Sledgehammer Games fortsætter kort sagt traditionen med udøde hjernegnaskere i det militære skydespil. De her har dog mere til fælles med dem fra World War Z end de stavrende udøde i Call of Duty: Black Ops. Det vil sige at du kan forvente dig livsfarlige og superhurtige zombier.

Anmeldelsen af Call of Duty: Advanced Warfare lander her på Gamereactor på mandag. Apropos Advanced Warfare, så kaster vi os ligeledes over det nye Call of Duty i en ekstralang Gamereactor Live-udsendelse på mandag. Fra klokken 13 og otte timer frem spiller vi udelukkende Advanced Warfare på livestreamen. Det vil du ikke gå glip af!

<bild></bild>


<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage