Systemopdatering 2.00 til PlayStation 4 har desværre ført en del problemer med sig, siden den udkom i sidste uge. Blandt andet melder mange PS4-ejere, at deres konsol ikke vil vække fra dvale, så de er nødt til at tage strømmen fra den, efter opdateringen blev installteret.
Nu melder Sony på Twitter, at de er på vej med opdatering 2.01, der skal rette dvaleproblemerne. Nogen tidshorisont nævner de dog ikke.
Opdatering: Sony meddeler på Twitter, at patchen bliver rullet ud i dag.