De fleste danske dramaserier skildrer enten en historisk periode eller socialrealistisk hverdagsdrama, og selv når vi hiver politifolk og politikere ind i mikset, så bliver det stadig sådan lidt provinshyggeligt. Sådan er Broen ikke. Den er i stedet en benhård og blodig seriemorder-thriller, sådan rigtig Skandinavien-grå og kold, der snildt fortjener at blive nævnt i selskab med for eksempel David Finchers nyklassiker Seven.
Nogen smider et lig midt på Øresundsbroen - sådan bogstaveligt talt lige på midten - og inden hverken de danske eller svenske politifolk kan nå at sige "jurisdiktion", viser det sig at liget er skåret over på midten. Og derfor er den danske opklarer Martin, fremragende spillet af Kim Bodnia, nødt til at teame op med sin svenske kollega Saga Norén for at komme til bunds i det mildest talt bestialske mord. De er et umage makkerpar, viser det sig, da Martin er sådan dansker-jovial og gerne ser lidt stort på procedure og regler til tider, mens Saga er nærmest maskinelt fokuseret på detaljer og fremgangsmåder (af gode grunde, viser det sig).
Det er hamrede effektivt lavet, skrevet, spillet og fantastisk smukt fotograferet, også. Handlingen slår adskillige krøller undervejs, og Broen er ikke bange for at hive nye figurer ind fra sidelinjen uden at forklare hvilken sammenhæng de har med plottet. Sæson to er i øvrigt landet på Netflix for nyligt (det tog fandme sin tid...)