Det går som sagt ikke altid som planlagt, hvilket du kunne læse i denne chefredaktørs blog for noget tid siden. Vi er dog nået halvvejs med udsendelsen af præmier fra den enorme søndagsspecial, så fortvivl ikke.
Du skal naturligvis heller ikke fortvivle over denne uges fravær af en søndagsspecial, men med Blizzcon 2014 i denne weekend, valgte vi at tage en pause fra ugens faste indslag.
Til gengæld disker vi op med endnu en konkurrence, som vi håber at få afsendt lidt hurtigere. Og her kan du vinde den lækre The Hobbit The Desolation Of Smaug (eller Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark, som den hedder på dansk) på Blu-ray. Naturligvis den udvidede version med en endnu længere historie.
Du får også en fiks musemåtte med i pakken.
Bilbo er på en farefuld mission med målet at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor. og her møder vi både nye og gamle figurer fra Tolkiens Univers.
Martin Freeman er Bilbo, Richard Armitage er Thorin og Ian McKellen er Gandalf. Af nye ansigter ses Luke Evans (Fast & Furious 6) som bueskytten Bard, Stephen Fry (V for Vendetta) som Lake-towns leder, og Evangeline Lily (Lost) som elveren Tauriel, som Peter Jackson selv har tilføjet til den kendte historie. Endelig byder filmen på et gensyn med Orlando Bloom, der havde rollen som Legolas i den oprindelige Ringenes Herre-trilogi.
Du kan vinde den ved at skrive en kommentar herunder. Det kan være en joke, en anmeldelse eller noget helt tredje. Så længe, at det har noget med Tolkien at gøre, deltager du i lodtrækningen.
Gider du ikke gøre så stor en indsats for præmien, så kan du også deltage på konkurrencesiderne, hvor det eneste krav er, at du svarer på et ret let spørgsmål.
<bild></bild>