Vi synes, at en af hovedpersonerne i det netop annoncerede SkySaga ligner en firkantet Jak, men det skal ikke holde os fra at være ekstremt nysgerrige på mere. Her loves et sandkassespil fra Radiant Games og Smilegate, hvor spillerne skaber fortællingen.
Der loves masser af voxel-grafik og grotter, der kan plyndres, mens dyr kan jages for føde, og træer kan fældes for brænde og tømmer, mens miner kan... vent... det lyder jo nærmest som Minecraft - bare lidt sjovere?
Der forventes yderligere arena-baserede kampe mellem spillerne, når spillet udgives på PC i 2015 under navnet SkySaga: Infinite Isles. Herunder kan du se de første ganske nydelige billeder fra spillet.
Hvad siger du til dem?




<bild></bild>
<bild></bild>