Nvidia afslører spilstreamingtjenesten Grid

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-11-13

Nvidia har løftet sløret for Grid, en ny streamingtjeneste til spil á la OnLive, der går i luften i USA næste uge. Grid er forbeholdt Nvidias egne Shield-enheder, det vil sige deres tablets og den der håndholdte konsol-dims, de lancerede sidste år.

Ifølge Nvidia selv er Grid den eneste streaming- eller cloudgaming-tjeneste der leverer grafik i "GeForce GTX-kvalitet".

Grid kommer til Europa i løbet af december, og frem til og med 30. juni næste år vil den være gratis tilgængelig på alle Shield-enheder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage