Esportsspecial: Street Fighter IV

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-11-23

Street Fighter II var måske det første spil, der for alvor gjorde konkurrencepræget multiplayer til et fænomen. Jovist, man kunne dyste mod hinanden i spil før det, men Street Fighter tog det til helt nye højder. Og derfor er det vel næppe nogen overraskelse, at spillet - og fighting-spil generelt - har en heftig konkurrence-scene den dag i dag.
Faktisk er Street Fighter og andre fighting-spil lidt atypiske i denne sammenhæng, da det kun er inden for de seneste år, at det rigtig er blevet muligt at spille online i dem, uden oplevelsen var helt til lag-rotterne. Denne genre er så præcisionsbaseret og afhængig af splitsekundstiming, at konkurrencerne hovedsageligt er blevet holdt offline, så længe de har fandtes.

Street Fighter IV er med til Dreamhack i næste weekend, men det årlige højdepunkt for fighting-fans er den amerikanske turnering Evo, der bliver holdt hver sommer. Det er genrens uofficielle verdensmesterskab, hvor spil som Tekken, Ultimate Marvel vs Capcom 3 og Super Smash Bros Melee (ja, det til Gamecube) også er repræsenteret.

Det er også fra Evo, at det vildeste Street Fighter-øjeblik nogensinde stammer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage