I morgen fejrer PlayStation 4 ét års jubilæum, og i sidste uge kunne Xbox One gøre det samme (i hvert fald i nogle lande). Nu hvor begge konsoller har et år på bagen, har vi overvejet om det ikke snart var på tide, at nogle gale personer testede de nye konsollers holdbarhed på samme måde som vi så i sidste generation. Det vil sige, ved at kaste dem ud fra stor højde.
Og netop sådan en test har Wired nu udført, og de har filmet hele processen og lagt den på Youtube.
Dens prominente tykkelse kunne måske give Microsofts hardware en fordel over Sonys, men tjek selv videoen og se resultatet.
Testen starter med at konsollerne falder fra 1,5 meter, dernæst 4,5 meter... og i sidste ende bliver taber-konsollen smadret med motorsav.