Nummer 7 fra Årets spil 2013...
Vi kan sige det sådan her: hvis det ikke var for Super Mario 3D World, så havde Rayman væltet Mario af pinden som platformskonge numero uno. Nu må den lemmeløse strålemand "nøjes" med bare mester af 2D-platformerne, for Rayman Legends er simpelthen så proppet med ideer, variation og ufortyndet spilleglæde, at vi glemmer alt om blikkenslagere. Skøn musik, vidunderlig grafik og charme, så det driver ud af ørene, går op i en højere enhed, der med jævne mellemrum får os til at grine højlydt. Legends rummer højdepunkter og enkeltstående øjeblikke, som mindre ambitiøse titler kunne forsøge at strække til et helt spil. Tag bare den forrygende undervands-stealth-verden 10,000 Lums Under the Sea, eller den hektiske og klaustrofobiske Quick Sand, eller de pixel-præcise Dojo-udfordringer. Farvestrålende, fantastisk, lige til at elske.
Vi kan ikke tilføje meget andet end: køb det, køb det, køb det. Skal vi kigge på hvor meget, vi siden 2013 har spillet dette både alene og sammen, så fortjente det en plads langt højere oppe på GOTY-listen.
Hvad siger I?