Nintendo melder, at virtual console-udgaven af Tetris til Game Boy, så vel som det nye Tetris: Axis der udkom i 2011, forsvinder fra Nintendo 3DS'ens eShop den 31. december. Har man allerede købt spillet, vil man stadig kunne hente det fremover, men ellers er det om at købe dem nu, inden de forsvinder til nytår.
Game Boy-udgaven kan fås for €4, mens 3DS-spillet koster €9,99.