Det er stadig tidlige dage for teknologien, der driver Sonys kommende Project Morpheus-briller, hvilket vi fik at se ved selvsyn i vores test af virtual reality-gearet.
I et interview med Ft.com har PlayStation-bossen, Shawn Layden, dog noget mere rosende ord om projektet og virtual reality som helhed, han mener kort sagt, at teknologien i de kommende år vil forandre spilverdenen drastisk. Han erkender dog også, at der stadig er både udfordringer med hardwaren og prissætningen for produktet.
I første omgang vil de dog forsøge at få en såkaldte "killer app" til Project Morpheus, altså en oplevelse, der gør at gamere ikke føler, at de kan undvære den nye gadget.
Hvordan har I det med virtual reality? Er det fremtiden, eller bringer det mest af alt tankerne hen på hovedpine og firsernes fejlslagne dille?