Tomb Raider II ude nu til iOS

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-12-03

Dagen i dag står i PlayStation-konsollernes tegn. Og derfor er det jo ganske passende at tage et gensyn med et af de store ikoner fra de tidlige konsoldage hos Sony.

Måske du ikke lige har adgang til en konsol eller PC, og så er der stadig en løsning. Lara Croft er nemlig tilbage i Tomb Raider II til din iPad og iPhone. Og det koster 13 kroner at lege med. Styringen er dog stadig den halvdårlige implementering af touch, som vi oplevede i det første spil, men måske du er ligeglad.

Det kan godt være, at du har herlige minder om den gode frøken Crofts skattejagts-eventyr, men rådet herfra er, at de er bedste tjente med at være minder. Undertegnede havde om ikke andet glemt, hvor ufattelig grim den "flotte" intro rent faktisk er set med nutidens øjne. Hvis ikke du er enig så sus forbi App Store og køb løs.

Overvej dog først at tjekke vores ugentlige artikel om mobilspil, som unægtelig byder på bedre bud på spilunderholdning til mobilerne. Den finder du ved at klikke her.

Herunder kan du se to billeder fra mobiludgaven af eventyret.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage