Som vi skrev i går, har hverken Bethesda eller Microsoft nogen annonceringer på fredagens The Game Awards, men ifølge EA-bossen, Peter Moore, (via Twitter) så har spilgiganten noget at byde på under showet. På Twitter skriver Moore:
"I'm looking forward to joining @geoffkeighley on stage Friday night in Las Vegas @thegameawards to make a special announcement from @EA"
Det kan selvfølgelig vise sig bare at være en teaser trailer eller en Sims-udvidelse, men vi ved godt, hvad vi her på redaktionen håber på. Mere Star Wars. Med tanke på at traileren for den kommende storfilm dukkede op i sidste uge, kan man kun håbe på, at turen er kommet til spillet.
Hvad med jer?