Føtex tager klage i stiv arm, går 1337 og nerfer kunden

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-12-04

Man undres nogle gange over omgangstonen mellem folk på nettet, og redaktionen her skifter også mellem at grine og græde over noget af det, der skrives. Den her klage på Trustpilot var dog skrevet med et glimt i øjet fra den "utilfredse kunde", Simon.

Det var alligevel Føtex' brillante svar der for alvor fik os til at grine højt.

Kunden skriver:

"Jeg var lige blevet færdig med et lol game, derefter tog jeg et csgo game. Jeg tabte begge to og var meget mad. Jeg tog derefter ned for at købe noget frugt nede i føtex. Jeg fandt de her mega dejlige Kiwier som så helt vildt overpowered ud. Jeg købte en masse Kiwier og tog dem med hjem til mit hus. Jeg tændte min computer og begyndte at se nogle streams. Jeg skar min kiwier over i 100 dele og begyndte at spise dem. De smagte som Shreks. De var helt vildt dårlige, kan ikke anbefale Føtex overhovedet, Jeg har skrevet en private message til Gaben, og håber at jeg kan få dem fjernet fra spillet og vac banned."

Hvortil Føtex svarer:

"Hej 51m0n,

Tak for din direct message til os her på Trustpilot.

Vi har fuld forståelse for din madness og vi er pænt sorry for kvaliteten af dine nyindkøbte Kiwier. Ragen over et tabt game, samt frugt der er nerfed, er et ubeskriveligt scenarie, der kan sammenlignes med at blive stunlocked af Leona med tower agro på sig, eller at en noob kill stealer ens penta-kill i ranked. Hvis du har lyst til at skyde dit level 3 Jinx ulti efter vores frugtafdeling, er det med god grund, men inden da, råber vi B.B.B, da vi gerne vil anbefale dig at bruge din teleport, så du kan få erstattet dine bugged kiwier til frugter med fuldt build i Føtex. Frugtafdelingen i Føtex protector altid sine lanes med towers der caster forfriskende fugt ud over deres items i shoppen, så vi er sikre på kvaliteten i buyzone er som den skal være. Skulle uheldet være ude, har vi altid nye champions i rotation som vil være behjælpelig med en overpowered buyguide, samt tips og tricks."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage