The Walking Dead: Season 3 i 2016?

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-12-08

Det er naturligvis ikke megen info, der er at finde, om en kommende ny sæson i Telltales fortræffelige spilmatisering af den kendte tegneserie/tv-serie The Walking Dead.

Ikke desto mindre påpeger en bruger på Neogaf, at Telltale Games talte kort om The Walking Dead: Season 3 under en paneldebat på weekendens PlayStation Experience event. Udvikleren forsikrede, at vi ville få mere information om indholdet af næste del i 2015. De ville dog ikke bekræfte en 2015-udgivelse for projektet.

Med tanke på at udviklerhuset ganske sikkert har nok at se til med Tales from the Borderlands og Game of Thrones, lyder det meget fornuftigt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage