Gearbox' velkendte looter-serie får et MMO. Om ikke andet hvis rygterne er sande. En beta er nemlig planlagt til starten af 2015 for Borderlands Online, hvis vi skal tro en kinesisk spilside. Spillet er efter sigende blevet annonceret ud af Shanda Games, men kun til udgivelse i Kina.
Gearbox er med på arbejdet omkring historien, og der loves mere MMO-tunet gameplay og masser af NPC'ere i den dommedagsagtige verden. Der loves at Borderlands-MMO'et udkommer til PC og mobiler. Om det betyder, at vi stadig kan se frem til et ægte skydespil med fokus på loot, eller der venter noget helt andet, vil vi på nuværende tidspunkt lade være at gætte på.
<bild></bild>