Microsoft bliver udgiver på Rise of the Tomb Raider

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-12-09

Det bliver ikke Square Enix, der udgiver det kommende Rise of the Tomb Raider, men derimod Microsoft selv. Dermed skulle flere spekulationer om hvorvidt spillet udkommer udenfor Microsofts konsoller måske kunne lukkes.

Der har dog tidligere været snak om, at spillet kun er en tidseksklusiv udgivelse til Xbox One, men om det betyder, at vi senere kun får en PC-udgave som med Dead Rising 3 og Ryse: Son of Rome er selvfølgelig uvist, selvom det lyder sandsynligt.

Om fremtiden byder på PS4-udgaver er svært at sige, selvom rygterne konstant svirrer fra håbefulde PlayStation-ejere, men det tegner ikke godt for PlayStation-folket.

Aaron Greenberg har i dag via Twitter bekræftet udgiver-aftalen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage