I går lod vi jer møde den nyeste Tekken 7-figur. I den vestlige del af verden, har vi dog en mere "seriøs" tilgang til spil, og mere gakkede påfund tages ikke altid imod med kyshånd. Så ikke alle var naturligvis lige lykkelige for Lucky Chloe, som figuren i Tekken 7 hedder, og vores forum havde da også kommentarer som:
"Jeg skynder mig lige at skrige "POOORNO!", inden en anden kommer og gør det!"
"Ej nej nej, det er jo lige til at krumme tær over!!"
Vi havde dog også en mere besindig læser, der konstaterede:
"Jeg synes personligt hun ser fin ud. Jeg holder meget af de fjollede og gøglede karakterer i Tekken, Bosconovitchszhs og hans datter er vanvittigt underholdende at spille... And who doesn't love a Neko-girl? (Jeg tror det har med katte at gøre)"
Resten af internettet er i vanlig stil kogt over med rasende udmeldinger om den nye figur, da det jo er den vanlige omgangstone i spilverdenen. Og på Neogaf kunne man læse:
"Did Harada have a seizure or something?"
"God I hate her already."
"Absolute trash."
"I almost threw up in my mouth."
Tekken-produceren Katsuhiro Harada fik dog nok og havde følgende skarpe udmelding til de utilfredse kommentarer:
"Are you "Western" only one bulletin board? Hello small world. I'll make muscular & skinhead character for you."
Nu inkluderes figuren kun i de japanske og europæiske udgaver af spillet, så kan de forskræmte og utilfredse amerikanske internet-brugere lære det.
<bild></bild>