Både Microsoft og Sony har haft problemer i juledagene. De velkendte online-tjenester Xbox Live og PlayStation Network har således været delvist utilgængelige i dele af juleperioden.
Begge har anerkendt problemet, der skyldes et DDoS-angreb fra hackere.
Sony har således skrevet på Twitter:
"We are aware that some users are experiencing difficulty logging into the PSN. We will update this article with any changes that occur in regards to this issue. Thank you for your patience,", mens Microsoft ligeledes meldte problemer ud.
På nuværende tidspunkt er PlayStation Network stadig offline i flere lande, ligesom Microsoft melder ud, at deres tjeneste kører i et begrænset omfang, og at enkelte apps stadig kan give problemer.
Flere af redaktionens medlemmer har hygget sig offline og med Wii U, så vi har været lykkeligt forskånet en stor del af tiden, hvordan er det gået for dig?