Planetside 2-betaen til PS4 forventes i midten af denne måned

Tekst: Lee West
Publiceret 2015-01-05

Venter du også utålmodigt på, at MMO-skydespillet Planetside 2 snart bliver skudt i gang på PlayStation 4, så tyder meget på, at du ikke skal vente særligt meget længere.

Sony Online Entertainment President John Smedley har via Twitter bekræftet at startskuddet for Planetside 2-betaen lyder i midten af januar, hvis alt går efter planerne. Det forventes at det sker mellen den 13. og 20. januar.

Udvikleren håber stadig på at ramme 1080p og 60 billeder i sekundet, men understreger, at såfremt de ender på 30 fps er det fordi, de ønsker en helt stabil oplevelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage