Mens Android-ejere med lidt fiksfakserier kan slutte eksempelvis en Dualshock-controller til deres enheder for haptisk feedback, så står det mere sløjt til for Apple, der som bekendt kører med det såkaldte MFI-format.
Udbuddet og understøttelsen af controllere har nemlig ikke været imponerende, og selvom eksempelvis Skylanders Trap Team kommer med en controller inkluderet i mobiludgaven, så er denne ikke kompatibel med det stærkt voksende antal MFI-understøttede spil.
Nu melder Wikipad dog ud, at deres Gamevice-controller (der allerede er annonceret til udgivelse på WP8 og Android) også udkommer til iPad.
Dette pad er delt i to og sættes til på siderne af en iPad Air eller iPad Mini og benytter enhedens lightning-port til forbindelse. Prisen forventes at blive $99,00, og vi kan forvente at se den (om ikke andet på de amerikanske breddegrader) til marts.