Er du træt af at hedde haXX0r_N00b_h4ter_12345 eller andre mindre heldige navne i Minecraft, så meddeler Mojang nu, at det ganske snart vil være muligt at ændre navn i det populære spil.
På udviklerens blogsider, fortæller de således, at du fra den 4. februar, kan skifte navn til et andet.
Der er selvfølgelig nogle begrænsninger, som at du ikke kan få et allerede benyttet navn, og at du ikke kan skifte navn oftere end hver 30. dag.
Er det en mulighed, du vil gøre brug af?