Satser du på en efterfølger til det fortræffelige The Last of Us, så må du væbne dig med tålmodighed. Naughty Dogs Bruce Straley fortæller således til Gameinformer at al udviklerens fokus er på Uncharted 4: A Thief's End. Mere præcist udtaler han:
"We're 110 percent in Uncharted 4 territory now. Blinders on, make this awesome",
Det kan næppe komme som en overraskelse, at hovedkræfterne lægges i at gøre det næste spil med Drake og vennerne så godt som muligt. Straley fortæller dog også, at en endelig beslutning om en efterfølger til The Last of Us endnu ikke er truffet. Så måske skal du slet ikke sætte næsen op efter mere fra dommedagsverdenen.
Du kan se hele interviewet på dette link.