Hvis du har skævet lidt til Civilization: Beyond Earth den seneste tid, men endnu ikke har haft fat i pengepungen, kan du nu benytte dig af lidt af en deal på Steam. Du kan nemlig downloade og spille Sid Meier's seneste, for den lette pris af ingenting hele weekenden.
Tilbuddet gælder fra nu af og frem til mandag d. 19 kl. 19.00, og derefter kan du beslutte dig for, om det er et køb værd. Faktisk er købsprisen sat ned med 40% i samme periode (€29,99 i stedet for €49,99), for alle spillere der er gået på rumrejse i Beyond Earth i løbet af weekenden.
Du kan læse vores entusiastiske anmeldelse af spillet her.