Rygte: The Order tager 8 til 12 timer at gennemføre

Tekst: Lee West
Publiceret 2015-01-19

Det kan godt være at det PlayStation 4-eksklusive actionspil, The Order: 1886 først udkommer i februar, men det har ikke forhindret rygtesmedene hos Neogaf i at diskutere spillets længde.

En bruger kaldet shinobi602 har nu leveret sit bud, der angiveligt er baseret på insider-viden. Nu er det jo nettet, så det kan naturligvis vise sig at være det pure opspind.

Her er hvad brugeren skriver:

"8-10 hours, 10-12 if you like to take your time, take in the sights and a explore a bit"

Han skriver også, at forskellige sværhedsgrader naturligvis vil spille ind på længden af spiloplevelsen. Vores nyeste preview af spillet kan du naturligvis stadig læse her.

Hvad mener I? Og lyder det som en fornuftig længde?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage