PlayStation Store tilbyder rabat efter nedetid i julen

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-01-20

Som et plaster på såret for PlayStation-netværkets nedetid i julen, tilbyder Sony nu 10% rabat på spil og indhold i PlayStation Store. Tilbuddet gælder fra d. 23 januar kl. 10, til d. 26 januar samme tid dansk tid.

Sony bekræfter at engangskoden, der tilbydes, kan bruges til at trække de 10% fra hele indkøbsvognens indhold, hvis man køber gennem sin PS3, PS4 eller gennem Sony Online Store. Tilbuddet gælder dog ikke Playstation Plus-abonnementer, Music Unlimited, og i de territorier med adgang til filmleje.

Sony vil frigive koderne gennem de lokale PlayStation Twitter-kanaler så snart de er klar, så hold øje med disse. Ydermere er de fem ekstra dages PS Plus som lovet på vej for de betalende abonnenter, der blev ramt af nedetiden. Der vil komme nærmere information om disse i de kommende dage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage