Et par detaljer omkring et kommende Mass Effect-spil er nu dukket op på NeoGAF via brugeren shinobi602, der hvæder at have fået adgang til en intern rapport.
Denne siger, at det næste rollelspil i science fiction-serien dukker op i andet kvartal af 2016. EA har endnu ikke officiel kommenteret på en fast dato, men det forventes i branchen at spillet udkommer i 2016.
Rygterne har tidligere ville vide, at 50 mennesker arbejdede på rollespillet, men det tal er angiveligt firedoblet siden udgivelsen af Dragon Age: Inquisition, og er altså nu på 200.
At udviklerhuset arbejder med Frostbite-motoren, og derfor ikke skal spekulere i at lære en anden motor at kende, skulle ligeledes have hjulpet til at skabe en gigantisk spilverden. Sidst men ikke mindst skulle titlen på Mass Effect 4 allerede være fastlagt.
Indtil EA kommenterer på rygterne, skal vi minde om, at de er netop det: rygter.