Borderlands: The Handsome Collection bekræftet til PS4 og X1

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-01-20

2K og Gearbox Software har nu bekræftet, at Borderlands: The Handsome Collection er på vej til PlayStation 4 og Xbox One, med en planlagt udgivelse d. 27 marts.

Samlingen vil indeholde både Borderlands 2 og Borderlands: The Pre-Sequel, og den vil også inkludere alt DLC, der har været udgivet til begge titler. Spillere vil også have mulighed for at importere deres figurer fra de tidligere konsollers versioner til de nye maskiner, og der vil for første gang i seriens historie være mulighed for at spille firespillers split-screen.

"The Handsome Collection giver spillerne mulighed for at opleve hele historien om Handsome Jacks vej til toppen, og efterfølgende fald, fra hans ikke-så-beskedne begyndelse på Elpis, til hans tyranniske styre som chef for Hyperion, alt sammen i en samlet pakke," sagde 2K president Christoph Hartmann.

"Denne samling markerer Borderlands-seriens officielle indtog på de nye konsolplatforme, og vi er stolte af at kunne tilbyde vores fans en mulighed for at fortsætte med at spille med de figurer, som de tidligere har bygget, mens de fortsætter deres eventyr i The Handsome Collection."

En begrænset Borderlands: The Handsome Collection Claptrap-in-a-Box Edition blev også annonceret, og den vil, sammen med alt det førnævnte, også inkludere en fjernstyret Claptrap steward-robot, en metalæske, og 12 eksklusive litografier. Kun 5,000 eksemplarer af denne version bliver produceret på verdensplan, og den vil koste intet mindre end £269.95.

Er I friske på mere Borderlands eller en laber Claptrap til stuen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage