Dontnods afslører Vampyr

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-01-20

Dontnod er gået sammen med Focus Home Interactive for at skabe et nyt rollespil, kaldet Vampyr. Spillet er blevet bekræftet på Twitter af DeadGoodMedia, og uddybet nærmere af TheSixthAxis, der hørte lidt om spillet under et nyligt event.

De forklarer at Y'et i den danskklingende titel, henviser til de valg der må træffes af hovedpersonen i løbet af spillet, en læge, som er blevet bidt og forvandlet til vampyr. Det hele udspiller sig under udbruddet af den spanske syge, efter Første Verdenskrig, og valgene går på hvorvidt man redder folk, eller dræber dem ved at drikke deres blod. Spillets slogan er: "Take blood. Save a life."

Udviklerhuset er åbenbart under udvidelse, og har sat et andet spilhold op, så flere projekter kan udvikles sideløbende. Dontnod arbejder i øjeblikket på et episodisk adventure-spil, ved navn Life is Strange, og Vampyr er stadig i det tidlige stadie af udviklingsfasen. Vi holder jer opdateret om spillet, så snart mere nyt kommer fra det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage