Fable Legends vil have cross-play mellem Xbox og PC

Tekst: Lee West
Publiceret 2015-01-22

På Microsofts pressekonference i Redmond var der en del fokus på gaming. Spilgigantens Xbox-mand, Phil Spencer, udtalte tidligere på ugen, at Windows 10 ville blive det stærkeste operativsystem til gaming fra Microsoft i lang tid.

En af årsagerne til, at Xbox-bossen konstaterede dette, var ganske sikkert en af de nye features, der blev afsløret på messen: Cross-platform-play.

Således vil det kommende Fable Legends, der tilbyder en ny vinkel på Fable-serien, lade spillere på både Xbox One og PC spille sammen. Spillet bliver ligeledes eksklusivt til Windows 10 (udover naturligvis Xbox One).

Der loves 4-mod-1-kampe ved lanceringen af spillet og som sagt på tværs af formaterne - "engang i 2015".

Om dette betyder, at alle fremtidige Xbox One-titler vil tilbyde support for spil mellem Xbox og PC vides endnu ikke med sikkerhed.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage