HoloLens er Microsofts svar på Virtual Reality

Tekst: Lee West
Publiceret 2015-01-22

Det ligner noget fra en science fiction-film, og HoloLens beskrives også af Microsoft som Verdens første holografiske computing platform, og det mærkat dækker i bund og grund over deres modsvar til Virtual Reality.

Windows 10 giver kort sagt udviklere mulighed for at skabe holografiske oplevelser i den virkelige verden. Den nye Microsoft HoloLens er samtidig den første selvstændige holografiske computer - der kræves ingen kabler, telefoner eller pc-tilslutninger.

Der loves god brug af augmented reality og indbygget surround sound. Der er med andre ord lagt op til nogle potentielt anderledes spiloplevelser.

Spil var da også en af de emner, der var på menuen. Eksempelvis kunne Microsoft fortælle, at Minecraft allerede er spilbart på de nye holo-briller. Vi kan sagtens se denne blive en succes, og Minecraft vil ganske sikkert for alvor føles som virtuelt LEGO, hvis ellers styringen er fornuftig.

Microsoft lover, at brillerne kommer på markedet, mens Windows 10 stadig er relevant, hvilket ganske sikkert betyder at vi kan forvente dem i handlen indenfor de næste par år.

Herunder kan du se en god bunke billeder fra de trådløse briller.

<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage