Det er måske at strække den, hvis man går i selvsving og forventer mere Battletoads, fordi man ser en t-shirt med figuren på. Men ikke desto mindre har Xbox-bossen, Phil Spencer, en vane med at tease kommende projekter gennem t-shirts. Det har han eksempelvis gjort tidligere med Crackdown.
Gårsdagens pressekonference fra Microsoft havde også besøg af Spencer, og denne gang var han iført en Battletoads-shirt.
Der har været en del snak i krogene omkring en genoplivning af spillet, og meget kan altså tyde på, at der er noget om snakken. Hvis vi tror på Spencer-spådomme i t-shirt-form.
Du kan stadig læse meget mere om Windows 10 og Xbox på dette link.
<bild></bild>