Rapport: Dying Light har højere opløsning og mere stabil frame-rate på PS4

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-01-29

Det nyligt udgivede zombie-spil Dying Light kører ikke så godt på Xbox One som på PS4. Dette er blevet fastlået i en analyse fra Digital Foundry, som har sammenlignet begge konsolversioner, og fastslået at PS4-versionen kører i fuld HD-opløsning - 1920 x 1080 - mens spillet på den konkurrerende platform ligner at køre med en opløsning på 1536 x 1080. Forskellen er minimal, og nok ikke noget den gængse bruger vil bemærke.

Spillets frame-rate er også blevet testet på maskinerne, hvor begge versioner kører med 30 FPS. PS4'eren har dog i denne henseende også en lille fordel, da Xbox One-versionens frame-rate falder oftere end den gør på Sonys konsol.

Det er dog ikke på alle punkter at Xboxen klarer sig dårligst, da Microsofts konsol har bedre understøttelse af anisotropisk filtrering, hvilket giver spillet skarpere teksturer.

Det er alt sammen meget teknisk, og som sagt ikke noget de fleste vil lægge mærke til mens de spiller, men hvis man går op i analyser som denne, kan vi fortælle at Digital Foundry snart kommer med en mere dybdegående rapport.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage