Demo af Monster Hunter 4 Ultimate udkommer i denne uge

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-02-03

Dette er en interessant uge for Nintendos Eshop på Wii U og Nintendo 3DS. For det første udkommer der en speciel demo af Monster Hunter 4 Ultimate til 3DS, når butikken opdateres på torsdag, så man får mulighed for at prøve et par missioner, inden spillet udkommer på fredag i næste uge.

Derudover kommer Shantae and the Pirate's Curse også til at være tilgængeligt på 3DS og Wii U. Spillet udkom i USA i julen, men blev forsinket i Europa da oversættelserne ikke var klar. Prisen bliver 16,99 euro, og hvis du ejer spillet på den ene maskine, kan det anskaffes til den anden for den halve pris. Det metroidvania-lignende eventyr byder på imponerende 3d-effekter på den håndholdte, og knivskarp HD-grafik på hjemmekonsollen.

Ud over disse titler udkommer Best of Board Games og Best of Arcade Games til 3DS til 9,99 euro hver, og på Wii U udkommer rollespillet Alphadia Genesis fra Natsume til 14,99 euro, flappy bird-klonen Frenchy Bird til 1,99 euro og GBA-klassikeren Mega Man Zero 2 til 6,99 euro. Hvad skal du have i denne uge?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage