Battlefield: Hardline vil indeholde en Premium-service

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-02-04

Der er noget der tyder på, at EA vil lancere en Premium-service for Battlefield: Hardline. Dette er eftersigende blevet bekræftet af spillets beta, der netop nu kører i højeste gear på alle platforme.

I betaens menuer kan man finde en række kosmetiske tøjgenstande, der er eksklusive til Premium-medlemmer.

"Premium subscribers will find these Patches in Silver and Gold Battlepacks, fremgår det i menuen.

EA har endnu ikke formelt afsløret denne Premium-service for Battlefield: Hardline, men de har tidligere gjort brug af et lignende system til både Battlefield 3 og Battlefield 4.

Gamereactor har for nylig besøgt EA's Guilford-kontorer, og har taget lidt indtryk med hjem i kufferten fra Viscerals seneste. Dem kan du læse lige her.

Tak Videogamer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage