Vil du have mere af den slags sandkassespil, som gjorde Assassin's Creed IV: Black Flag populær, så kan du kigge i retning af Assassin's Creed: Rogue, der på mange måder fortsætter i samme boldgade, og som udkom tilbage i november. Vores anmeldelse af det spil, kan du læse her.
Nu gælder det også ganske snart for PC-ejere. Assassin's Creed: Rogue har nemlig fået en dato påklistret for PC-udgaven. Den 10. marts kan du således tage på eventyr med din PC og Shay Patrick Cormac.
En interessant tilføjelse til de gadgetglade er, at spillet tilbyder eye-tracking via Steel Series Sentry og Tobii Tech. Du ved, hvis det er for hårdt at skulle kigge en smule til højre og venstre med andet end dine øjne.

<bild></bild>