Første detaljer om Persona 5

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-02-10

For bare få dage siden bragte vi den første gameplay-trailer for det længe ventede Persona 5, og nu er der endelig ankommet nogle konkrete detaljer om spillets forskellige systemer.

Detaljerne kommer fra denne uges Famitsu-magasin, der er blevet dissekeret og oversat af Siliconera.

Hovedperson er angiveligvis en studerende i high-school på andet år, der skifter til en byskole i foråret inden den japanske skolestart. Han flytter ind i en café, der er ejet af nogle venner af forældrene. Spillet vil desuden starte i Shibuya-distriktet af Tokyo, men vil også bevæge sig ind i andre dele af den spændende storby.

På den mere tekniske side, fremgår det heldigvis af Famitsu-artiklen, at de famøse Social-Links vil vende tilbage i det nye spil, hvilket nok vil være gode nyheder for alle fans af serien.

Persona 5 er under udvikling til PlayStation 3 og PlayStation 4, og udkommer forhåbentlig i løbet af 2015

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage