Crytek har efterhånden bevist, at de kan det med lækkert grafisk lir. På dette års GDC, der løber af stablen fra den 4. til 6. marts i år, planlægger de således at løfte sløret for flere detaljer omkring deres ekspandering af deres såkaldte Cryengine.
Her fortæller de, at turen for alvor er kommet til virtual reality og Android-folket. Der vil naturligvis også være en smule om, hvordan motoren har udviklet sig på PS4, Xbox One og Linux.