Gamereactor søger freelancere

Tekst: Lee West
Publiceret 2015-02-25

Gamereactor er Danmarks største spilside og breder sig til andet end lille Danmark. Vi har et internationalt netværk med ni lande og er en spændende og hektisk arbejdsplads med et stort legehjerte. Vil du være en del af teamet, så er det nu, at du skal slå til.

Kan du skrive levende, letforståeligt samt grammatisk korrekt, og har du en bred viden om spil, så er det måske dig, vi har brug for.

Freelancere
Vi søger en spilanmelder, der kan levere spændende og solide gennemgange eller anmeldelser af spil. Dette indbefatter også preview- og review-ture til alle dele af verden. Jobbet er ulønnet, men du får spil, rejser og udstyr gennem dit arbejde for os. Send en prøveanmeldelse på cirka 4000 tegn af et valgfrit spil fra 2013 - skrevet i Gamereactors vanlige sprog - inklusiv karakter, plusser og minusser, hovedtekst og overskrift til [email protected] mærket "Freelancere"

Nyhedsskribent på freelancebasis
Her drejer det sig om at kunne levere relevante nyheder hurtigt. Dit arbejde vil være at levere nyheder en enkelt dag i ugen til den danske del af Gamereactor. Send eksempler på tre aktuelle nyheder til [email protected] mærket "Nyhedsskribent"

Afløser
Freelancere på Gamereactor er ulønnede men du vil dog få mulighed for at tage et lønnet fuldtidsjob som afløser i kortere perioder i forbindelse med ferie, afspadsering og sygdom i organisationen (skriv gerne om dette har interesse, når du ansøger). Her vil du stå for sidens indhold, disponering og bestilling af produkter. Denne stilling er lønnet, med løn efter aftale.

Bemærk: Du skal være 18 år eller ældre for at komme i betragtning til alle tre stillinger.

Du hører fra os inden udgangen af marts, ligesom vi bekræfter modtagelsen af din ansøgning uanset hvad.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage