Tidligere på ugen kunne vi bringe rygtet, at Mad Max var nedlagt til PS3 og Xbox 360, og at det således kun ville blive udviklet til PC og den nye generation af konsoller.
På Twitter blev Christofer Sundberg, som er en af grundlæggerne af udviklerhuset, spurgt om dette og afkræftede dog rygtet.
Som vi skrev i sidste uge, er den slags ændinger naturligvis ofte en affære, der først kommunikeres ud til offentligheden, når det passer i udviklerens skema, og at der derfor måske var noget om sagen.
Det var der, og det rette tidspunkt for afsløringen er åbenbart nu.
I det nyeste nummer af Game Informer, kan man således læse, at projektet er droppet til den gamle generation af konsoller.
Ved samme lejlighed er spillet blevet datosat til udgivelse den 3. september.
Vi kan således se frem til et gensyn med Mad Max - denne gang i spilform - og uden snærende bånd fra ældre hardware. Spilforsiden til Mad Max kan du se herunder.
<bild></bild>