Bloodborne er her næsten, og kritikerne er nærmest ved gå ud af deres gode skind af begejstring. Dog har mange af disse en fælles anke, nemlig de meget lange load-tider. Når din karakter dør, eller rejser imellem verdener, bliver du mødt af en load-skærm, der bare siger "Bloodborne", og kan vare op til et minuts ventetid.
Udvikleren From Software har nu bekræftet til IGN, at de "udforsker" muligheder for at skære ned i load-tiderne.
Der er ikke nogen udgivelsesdato for denne opdatering endnu, men indtil videre kan du læse Philips foreløbige anmeldelse af spillet her.