Tallene for de digitale salg på konsollerne i februar er ankommet, og de viser et fald på 3.7 procent sammenlignet med den samme måned sidste år. Det lader til at rekordknuserne november og december, der indtjente $356 og $363 millioner, har gjort konsolejerne mindre villige til at betale for nye spil, eller at købe ekstra indhold i løbet af det nye års begyndelse.
Det samlede digitale salg for februar var altså $233 millioner, og her tog Call of Duty: Advanced Warfare tronen med $31.6 millioner. Selvom dette ikke umiddelbart kan komme som et shock, er vi overraskede over hvordan Dying Light klarer sig. Det udkom sent i januar, og var en digital eksklusiv titel i over en måned, men spillet har taget femtepladsen med en samlet indtjening på $13.6 millioner.
Tallene er præsenteret af Superdataresearch, der også nævnte noget interessant, da de skulle forudsige de digitale salg for resten af 2015:
We anticipate this month's downturn to level off during the coming few months, following a regular seasonal pattern but expect to see an upswing as the next editions of several major franchises like Halo and Resident Evil come out in the 2015 fall season.
De nævner altså Resident Evil, som endnu ikke officielt eksisterer. Måske ved bloggen mere end vi?