GTA V har kostet 1,5 milliarder kroner

Tekst: Mikael Olsen
Publiceret 2015-04-08

Grand Theft Auto V har sat et hav af rekorder, men det er faktisk ikke den dyreste spilproduktion nogensinde. Nu, da PC versionen af det anmelderroste spil omsider udkommer, har Rockstar og moderselskabet Take-Two Interactive nemlig afsløret den samlede pris for GTA V projektet, og det er en svimlende sum penge de har skudt i projektet, men alligevel indtager de kun trediepladsen.

De har brugt over 1,5 milliarder kroner på udvikling og markedsføring af Grand Theft Auto V, men det er stadig mindre end hvad man har brugt på Destiny og Call of Duty: Modern Warfare 2.

Når det er sagt er det jo stadig en ufattelig mængde penge, som utroligt nok blegner i forhold til indtægterne fra spillet. Når man taler om indtægter, formåede GTA V at blive det spil som hurtigt kunne indtjene en milliard dollars, og slog også rekorden for flest solgte eksemplarer på de første 24 timer. Når man tænker på at PS3 og Xbox 360 versionen solgte 11,2 millioner kopier og indtjente omkring 4,5 millioner kroner i løbet at den første dag er det ikke så underligt at GTA V har kravlet så højt op på alle lister. Man kan ikke sige andet end at Rockstar ved hvordan man skal skrue et spil sammen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage