Der er ofte tale om, hvorvidt konsolspil kan nå op på en opløsning på 1080p, men nu lever Slightly Mad Studios i den grad op til deres navn, med announceringen om, at deres kommende Project CARS-spil vil kunne spilles i intet mindre end 12K-opløsning (11 520 x 2160) på PC.
Det kræver selvfølgelig at man har en maskine, der kan trække det, men det er alligevel imponerende. Hvis du spiller på konsol, må du til gengæld nøjes med 1080p på PlayStation 4 og 900p på Xbox One. Project CARS udkommer også til Wii U, men den version kommer der først informationer om på et senere tidspunkt.
Hvad siger I? Er der nogen af jer derude, der vil kunne køre spillet i 12K?
Tak til Gamespot