Bare i går kunne vi rapportere, at en 15.8 GB-opdatering til PC-versionen af Mortal Kombat X var udkommet, for at fikse nogle centrale tekniske problemer ved spillet.
Nu lader det dog til, at den store opdatering har gjort mere skade end gavn, for spillets Steam-side er fyldt til randen med vrede spillere, der har fået deres data slettet af opdateringen.
Udvikleren bag PC-porten, High Voltage, har sidenhen fjernet opdateringen, og har skrevet følgende:
"We are temporarily removing the patch until we can pinpoint the cause of save data loss. We are actively working on this and will keep everyone posted as we work towards a fix. We sincerely apologise for this disruption."