Sega er skuffede over Alien: Isolation-salg

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-05-11

Sega har afsløret salgstallene for årets spiludgivelser, og nogle af disse har ikke nået de forventede tal. Det kritikerroste Alien: Isolation, som har solgt 2.1 millioner kopier til dato, kunne ikke møde Segas forventninger, og Sonic Boom, som har solgt 620.000 kopier, repræsenterer de værste salgstal for et Sonic-spil nogensinde.

På trods af dette, så er det samlede årlige antal solgte spil steget med 42% og Sega kunne også afsløre, at Persona-serien nu har solgt 6 millioner kopier.

Dette giver et samlet antal på 12.3 millioner solgte titler for udgiveren, som er en hel million mere end ventet.

Tak MCV.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage