Vi afslører nyt Assassin's Creed i dagens livestream

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-05-12

Så er det tid folkens. Afsløringen af dette års Assassin's Creed er lige om hjørnet, og vi kan i dag vise spillets annonceringstrailer, og præsentere fint selskab i form af Ubisofts egen Axel Zibrandtsen, en Gamereactor-skribent der har set spillet og en vinder af vores Assassin's Creed Challenge-konkurrence.

Vi behandler den nye trailer, snakker om seriens for- og fremtid og giver lidt Assassin's Creed-småting ud til nogle ivrige fans.

Det foregår fra kl. 17 på vores live-sider, og derfra varer udsendelsen to timer.

Træk i Assassin-hætten, slib din gemte klinge og vær parat til afsløringen af en ny Assassin's Creed-oplevelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage